De enkle, farvestærke metalmøbler i TERÄS-serien fås nu med endnu større siddekomfort. Sammen med seriens designere VE2 har HITSA udviklet et armlæn, som kan vælges til TERÄS bænk og TERÄS stol.
Armlænet er ligesom resten af stellet skabt i 8 mm fladstål og føjer sig harmonisk ind i møblets helhed. Det drejer sig fra ryg til sæde og bidrager til designet med en fin detalje.
Samtidig gør armlænet det nemmere for alle uanset alder og fysik at komme op og ned fra siddepladsen. TERÄS kan fås til fastboltning, hvis man vil sikre tilgængeligheden yderligere for dem, der har brug for, at møblet står fast.
TERÄS-serien er tegnet af den danske tegnestue VE2. Seriens byrumsmøbler er skabt til udemiljøer, hvor mange mennesker færdes. Møblerne kan også sagtens anvendes indenfor. Designet lægger op til farver, og serien fås i en skala af standardfarver, som spiller godt sammen med møblernes nordiske enkelhed.
Bænk, bord, stol og taburet er i spisebordshøjde, mens loungestol og loungebord danner et sæt med lav højde.
Serien er i pulverlakeret stål og aluminium. Find en oversigt over møblerne i TERÄS-serien her. Se TERÄS bænk med armlæn her og TERÄS stol med armlæn her.
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155