Linn skammel Nykøbing Mors

Gode resultater i CSR-rapport 2022 fra HITSA

Vi har igen samlet tal og dokumentation for vores indsatser inden for social og miljømæssig bæredygtighed i en CSR-rapport.

Der er mange gode nyheder i rapporten. Vi er blevet ISO 14001 certificeret. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 33% fra 2021 til 2022. Vores samlede affaldsmængde i Danmark er reduceret fra 162,6 tons i 2021 til 95,4 tons i 2022.

”Det er positivt, at vi allerede har nået vores 2025-mål for CO2-reduktion. Det har været en flot indsats fra medarbejderne med fokus på, hvordan vi kan påvirke vores samlede forbrug af energi. De høje energipriser i 2022 har givet en ekstra gulerod, og CO2-besparelserne har på den måde gået hånd i hånd med økonomiske besparelser. Nu skal vi først og fremmest fastholde resultaterne, og så skal vi sætte nye mål,” siger administrerende direktør Henrik Andersen.

Der er også mål, vi ikke har nået. For eksempel har vi ansat færre mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, end vi gerne ville.

”Vi er ærgerlige over, at vi ikke har nået vores sociale mål. Der er mange årsager til det. Den høje beskæftigelse gør, at der er færre ledige, og de ledige, der er, har måske nogle meget tunge problemstillinger. Året har givet os anledning til at kigge på os selv og revurdere vores sociale målsætninger. Vi har blandt andet besluttet, at vi vil tage flere lærlinge, men de skal ikke nødvendigvis være fra kanten af arbejdsmarkedet. Og vi sænker forventningen til og dermed målet for, hvor mange ansatte fra kanten af arbejdsmarkedet, vi kan lykkes med hen over året,” siger Henrik Andersen.

Scope 3 og CO2-deklaration på produkter

HITSA fortsætter nu arbejdet med at gennemføre konkrete tiltag for miljø, klima og social bæredygtighed. I 2023 tager vi hul på at beregne CO2 i Scope 3 og på produktniveau for vores belysningsvirksomhed Lampas. Det bliver et pilotprojekt i forhold til at beregne Scope 3 og CO2-deklarere produkter for hele HITSA-koncernen fra 2024.

Med ISO 14001 certificering har vi nu et underliggende fundament og et godt styringsredskab til arbejdet med miljø- og klimamål.

Læs hele CSR-rapporten om bæredygtighed i HITSA. Rapporten gælder koncernen – det vil sige HITSA i Danmark, Sverige og Letland samt datterselskabet Lampas i Danmark. Den indeholder også ESG-nøgletal, det vil sige nøgletal inden for Environmental, Social and Governance.

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Glemt dit kodeord?

|