HITSA’s produkter er fremstillet af solide materialer, så de kan holde til at blive brugt, samt modstå vind og vejr. Vi anbefaler, at produkter og materialer løbende vedligeholdes, se links nedenfor.
Vores produkter er ‘made for disassembly’, det vil sige, at de er designet til nem adskillelse med det rigtige værktøj. Det forlænger levetiden på flere måder. Slidte eller beskadigede dele kan lettere udskiftes, og produktets materialer kan lettere sorteres til genbrug eller genanvendelse ved slutningen af produktets levetid.
Eksisterende HITSA produkter kan ofte repareres eller renoveres, for eksempel ved nedslibning og genoliering eller genlakering. Kontakt os, hvis du ønsker en serviceordning.
Når produkterne ikke skal bruges længere, kan de håndteres med udgangspunkt i gældende affaldskoder og sorteringsfraktioner. Vejledningerne her på siden indeholder forslag til sortering, men vær opmærksom på, at forskellige affaldsaftagere kan have forskellige affaldsfraktioner. Spørg derfor altid din affaldsaftager, hvis du er i tvivl om sortering.
HITSA er FSC-certificeret til forarbejdning af bl.a. mahogni (se certifikat). Som en del af vores bæredygtighedsstrategi indkøber vi FSC-certificerede materialer, hvor det er muligt. Læs mere om, hvad FSC står for her.
“Alle vore produkter er fremstillet af solide materialer, som kan modstå vind og vejr”
Modtag de seneste nyheder om vores produkter i din indbakke.
HITSA designer og fremstiller byrumsmøbler og cyklismeprodukter.
Vores bænke, pullerter, cykelstativer og overdækninger skaber rare udemiljøer og god funktion for mennesker i byens rum. Vi producerer på egne lokationer med fokus på design, håndværk og kvalitet. Som virksomhed arbejder vi målrettet med social inklusion og bæredygtighed for miljø og klima.
HITSA har 100 medarbejdere på vores lokationer i Danmark, Sverige og Letland, heriblandt smede, snedkere, malere, konstruktører, sælgere og montører.
Vores værdier ærlighed, ansvarlighed og kunden i centrum er pejlemærkerne for alt, hvad vi gør. Vi glæder os til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.
HITSA A/S
Albuen 37, 6000 Kolding
CVR. 28 85 41 02
Tlf. +45 7557 4155 / hitsa@hitsa.dk
Nyhedsbrev