Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
En grill og et tørrestativ til fælles udearealer er også en del af HITSA’s store sortiment inden for byrumsmøbler. Fællesgrillen og de fælles tørrefaciliteter er et naturligt supplement til vores bordbænkesæt og cafésæt.
Når beboere samles i gårdrummet, eller når byboere bruger parken, er det oplagt også at tilbyde dem mulighed for madlavning i det fri. For beboerne i et lejlighedsbyggeri er det dejligt med adgang til et stykke græs og en god service, at de kan tørre tøj på en naturlig måde.
Vi har skabt de to produkter i et design og med en kvalitet, så de kan holde til at blive brugt af mange forskellige mennesker i det offentlige rum. Vi har gjort både grill og tørrestativ enkle i designet, sådan at der ikke er små, sårbare dele. Samtidig har vi tænkt på, hvordan en offentlig grill og et fælles tørrestativ kan blive mest holdbare i hyppig brug. Endelig har vi sikret både grill og tørrestativ mod tyveri og hærværk ved at producere dem sådan, at der ikke er dele, der nemt kan fjernes.
HITSA leverer en række produkter til det fælles gårdrum. Vi leverer udemøbler til mange boligforeninger og boligselskaber. Det har naturligt ført til, at vi også leverer andet udstyr til de grønne områder og fællesarealer rundt om blokken.
Et funktionelt uderum samler folk. Det er her, man af rent praktiske årsager mødes med de øvrige beboere i bebyggelsen. Det er i cykelskuret, hvor man parkerer sin cykel eller barnevognen stående. Og ved miljøstationen, når man skal ned med skraldespanden eller have sorteret pap og papir.
Om sommeren mødes man måske over højbedene – eller i hvert fald omkring tørrestativet. Og så slutter man gerne dagen af med at mødes omkring grillen til fælles aftensmad.
HITSA har et enkelt og gedigent tørrestativ i form som en paraply i vores sortiment. LLH tørrestativet er udført i solide, varmgalvaniserede stålemner og monteres ved nedstøbning.
Tørrestativet har et enkelt og samtidigt elegant udtryk, der gør, at det falder godt ind i miljøet i gården uden at tage opmærksomheden fra den øvrige indretning. Tørrestativet har en meget klar funktion, som det til fulde opfylder, samtidig med at det bidrager til et uderum, der nydes og bruges af beboerne. Tørrestativet er på den måde med til at gøre gården til et sted, man har lyst til at opholde sig.
LLH tørrestativ er designet af landskabsarkitekterne Lea Nørgaard & Vibeke Holscher.
Grillen til rastepladser og parker, MAXIGRILL, inviterer til at være sammen. Den fælles madlavning fremmer samværet og udbygningen af de sociale relationer.
Grillen kan supplere borde og bænke på en strand eller i en skov. Den kan etableres som grill på en shelterplads, hvor der skal være mulighed for bålmad og udekøkken. MAXIGRILL i rustfrit stål og armeret beton holder til al slags vejr og klarer også havluft og skovmiljøer fint. Den er designet til at have en god holdbarhed i miljøer til outdoor-livet.