Ring til os
Tlf: +45 4314 0096
Send en mail på
nin@hitsa.dk
Intelligente skraldespande, eller smarte skraldespande, er skraldespande med en sensor, som måler, hvor fyldt skraldespanden er. Den intelligente skraldespand fortæller via en online platform selv, hvornår den skal tømmes. På den måde giver intelligente skraldespande mulighed for at effektivisere drift og affaldshåndtering – man undgår både overfyldte skraldespande i byen og unødige ture med skraldebilen.
Hvis den intelligente skraldespand er med komprimator, bliver tømningen optimeret yderligere. HITSA’s intelligente komprimeringsskraldespand ULTRA FILL kan indeholde 5-7 gange så meget skrald som en traditionel skraldespand af samme størrelse.
Al energi til komprimatoren kommer fra solceller på ULTRA FILLs top. Derfor er ULTRA FILL også nem at flytte rundt, uden at der skal tænkes på adgang til strøm. Skraldespanden skal blot stå i solen. ULTRA FILL er forberedt til montering af to øjer, som kan bruges til stropper, sådan at skraldespanden nemt kan løftes med kran.
Intelligente skraldespande som ULTRA FILL købes i en samlet pakke med skraldespande, sensorer og overvågningsplatform.
Smarte skraldespande med komprimator er rigtigt gode at have på steder, hvor affaldsmængden svinger meget. Det kan være strande, hvor der er meget skrald på solskinsdage og mindre skrald på dage med blæst og skyer.
Det kan også være på torve eller nær centre, hvor affaldsmængden afhænger af ugedage og arrangementer. Her kan smarte skraldespande med komprimator være med til at reducere det samlede antal af skraldespande i bybilledet.
Flere kommuner har kørt forsøg med skraldespande med sensor og komprimator i de senere år. Projekterne har vist, at strande og naturområder er steder, hvor den intelligente komprimeringsskraldespand giver en stor gevinst. Der holdes bedre rent, og dyre køreture spares, fordi behovet for tømning vurderes meget mere nøjagtigt end hidtil.
De smarte komprimeringsskraldespande egner sig godt til affaldssortering i det offentlige rum. Der er god plads på fronten af ULTRA FILL til at angive fraktioner med piktogrammer. Komprimatoren sikrer, at fraktioner med store mængder kan håndteres med samme tømningsfrekvens som fraktioner med mindre mængder. Til de fraktioner, hvor komprimering ikke er et ønske, for eksempel flasker eller dåser, fås ULTRA FILL uden komprimator. Denne model hedder SMART FILL. Kombiner ULTRA FILL og SMART FILL for at få en ensartet opstilling af skraldespande med forskellige funktioner.
Både ULTRA FILL og SMART FILL fungerer uden poser. Skraldet ryger direkte i plastspanden, en almindelig affaldsbeholder, der passer til tømningssystemer i henhold til EU-standard DIN-EN 840.
Servicemedarbejderen undgår løft, og poserne spares. Plastbeholderen skal blot rengøres af og til.
ULTRA FILL og SMART FILL fås i to størrelser – 120 liter og 240 liter. Det sidste medlem af familien er ULTRA FILL LITTLE, som er udstyret med en metalspand til poser i stedet for en affaldsbeholder til komprimeringsvogn.
Intelligente skraldespande fra Mr. Fill er et mere bæredygtigt valg end traditionelle skraldespande. Det er der flere årsager til. Færre ture med skraldebilen giver lavere CO2-udledning. Arbejdsmiljøet er gjort mindre tungt. Ressourceforbruget til poser er reduceret til nul. Affaldssortering er i sig selv en del af en mere cirkulær økonomi med et lavere ressourceforbrug. Solcellerne gør ULTRA FILL selvforsynende med energi til komprimator, display mv. Det gør den desuden nem at flytte rundt, uden at der skal tænkes på adgang til strøm.
ULTRA FILL og SMART FILL er desuden med til at forskønne byrummet. Skraldespanden er helt lukket og trækker ikke fugle eller rotter til.
Overfyldt bliver den ikke, for lugen låser, når skraldespanden er fuld. I brug åbnes lugen hygiejnisk med en fodpedal, og den lukker igen af sig selv. Kabinettet kan pulverlakeres i alle RAL-farver eller folieres med valgfri motiver og tekst. Nogle kommuner benytter skraldespanden til at oplyse om natur, byhistorie eller affaldsfraktioner.
Intelligente skraldespande kan med den rigtige opsætning være en fordel for både driftsøkonomi, miljø, arbejdsmiljø og gadebillede. Tag fat i vores konsulent Nis Nissen på nin@hitsa.dk eller +45 4314 0096 for at høre mere om mulighederne med intelligente skraldespande.