• /

PULLERTER, SPÆRREBOMME & FODHEGN

I en tid, hvor der bliver stadigt større fokus på bilfri områder, skal byen skal være et sted, hvor man trygt kan færdes til fods. Også i et byrum, hvor fodgængere, cyklister og bilister ofte færdes tæt på hinanden.

Pullerter, spærrebomme og fodhegn virker som en naturlig afgrænsning af et område. De virker desuden adgangsregulerende i forhold til bilister i byen, ved pladser og parker og i forbindelse med offentlige bygninger eller private virksomheder.

Hos HITSA har vi et stort udvalg af pullerter og spærrebomme i flere designs, som kan bruges til for eksempel afspærring, beskyttelse eller lignende. I HITSA’s sortiment findes både stationære og aftagelige pullerter. Og faste og drejelige spærrebomme.

En smuk afgrænsning af byens rum med pullerter

Pullerter, spærrebomme og fodhegn ved byens parker og pladser kan virke som en naturlig og integreret afskærmning af arealet, samtidig med at de er med til at sikre, at biler og andre større køretøjer ikke kører ind, hvor de ikke skal være. Ud over at være tryghedsskabende er pullerter også med til at understrege byrummet og arkitekturen og bliver på den måde et smukt element i indretningen af bybilledet.

Derudover kan pullerter i flere forskellige designudtryk fra HITSA tilføre et ekstra dekorativt udtryk til byrummet. Nogle pullerter fås også med lyskilder eller til montering af reflekser i pullerterne. Ved at veksle mellem pullerter med og uden lys kan man skabe en helt speciel effekt og stemning. Pullerter med lys er desuden med til at lyse mørke områder af byen op og vise vej.

Pullerter og spærrebomme giver tryghed

Ved skoler, børnehaver og andre steder, hvor børn og unge færdes, er det især vigtigt for sikkerheden at dele arealet tydeligt op, så gående, cyklister og bilister hver især ved, hvor de må færdes. Her kan pullerter og cykelbomme på skolen eller børnehavens område hjælpe med at tydeliggøre opdelingen. Pullerter og spærrebomme, der er placeret som en afgrænsning ud mod vejen, kan hjælpe børn på cykel på vej fra skolens cykelparkering med at afkode, hvornår de møder anden trafik og derfor skal bremse op.

Spærrebomme er ligeledes meget velegnede i forbindelse med adgang til stier, grønne områder, veje eller lignende. Spærrebommene sikrer, at der ikke umiddelbart er adgang for kørende trafik. Vælger man vores faste spærrebomme A2 og A3 og placerer dem forskudt for hinanden, så man skal sno sig for at komme igennem, tvinger man også cyklister til at stå af og trække cyklen. Dermed bliver stien endnu mere sikker for de fodgængere, den er tiltænkt.

Pullerter skal kunne holde til meget

En model som LENTA, der kan leveres med eller uden refleksbånd, findes i en model, der kan flekse op til 30 grader ved påkørsel, for derefter at vende tilbage til sit udgangspunkt uden at gå i stykker.

Men også de øvrige pullerter i vores sortiment tåler meget. De fleste er udført i yderst robust varmgalvaniseret stål, enkelte i solidt støbejern. Og sortimentet indeholder også pullerter i træ. COMPACT er en enkel pullert i trykimprægneret tømmer med stålforstærkning, som ofte ses anvendt i forbindelse med for eksempel vejchikaner.

De materialer, vi anvender til pullerter og spærrebomme lever naturligvis op til de strengeste krav for produkter, der skal stå ude i al slags vind og vejr i mange år.

Alle ståldele er altid varmgalvaniseret, og der er mulighed for at få påført en pulverlakering i en valgfri RAL-farve, hvis man ønsker det.

Glemt dit kodeord?

|