Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Skraldespande og affaldspande er en nødvendig del af byrummet. Derfor må en affaldsløsning til by eller park gerne se flot og veldesignet ud.
HITSA har et af Danmarks største udvalg i skraldespande og affaldsspande. Fra den helt basale, lille affaldskurv i galvaniseret stål til den arkitekttegnede spand i corténstål eller pulverlakering. Vi har udviklet produkter til affald i det offentlige rum i mange årtier. Det begyndte med den klassiske skraldespand med topindkast. Måger og andre fugle fik os til at udvikle produkter med sideindkast. Nu producerer vi skraldespande til kildesortering i gågader og parker. Senest har vi tilføjet rottesokkel til mange af vores designs.
Vi har altid udviklet vores løsninger i tæt samarbejde med arkitekter og designere. Det betyder, at udtrykket på affaldsspanden også kan passe til enhver stilsammenhæng.
Når vi hos HITSA skelner mellem en skraldespand og en affaldsspand er det for at understrege, at der findes mange forskellige løsninger til affaldshåndtering i uderum. Vi ser affaldspanden som en mindre spand, der kan tage mindre skrald. Den er ofte også et designobjekt, der bidrager til sine omgivelser med stil og karakter. Copenhagen er for eksempel en lille affaldsspand i et flot og klassisk design.
Skraldespande er større, helt op til den store skraldeløsning til bytorvet, rastepladsen eller kirkegården. De kan også være flotte og veldesignede at se på. Det gælder for eksempel Fjordpark 3, som er med sideindkast, har en harmonisk cylindrisk facon og fås i både cortén og pulverlakering.
HITSA tilbyder et bredt udvalg af skraldespande og affaldskurve i et æstetisk og praktisk design. Det vil derfor altid være muligt at finde en skraldespand, som passer ind i præcis det byrum eller parkmiljø, den skal holde rent.
Funktionaliteten er det vigtigste. Med Fjordpark Miljø kildesortering har brugerne mulighed for at sortere deres affald i gaden eller på havnen. Vi har udviklet flere sorteringsskraldespande i samarbejde med kommuner.
I formgivningen af vores produkter til affald er der først og fremmest lagt vægt på funktionaliteten: Anvendelsen skal være nem og intuitiv for både lokale og besøgende. Spanden skal være til at få øje på og nem at finde. Samtidig må den gerne have sit eget designmæssige udtryk og indgå naturligt i byens rum og passe til det øvrige byrumsinventar.
I sortimentet har vi både skraldespande og affaldsspande i et enkelt og rent design, der passer til de fleste uderum – og vi har produkter, der passer specifikt til en serie af byrumsinventar.
Eksempler på skraldespande, der er designet til en serie, er Fjordpark 1, der passer til bænke, plinte og bordbænkesæt i Fjordpark-serien. Eller ROYAL affaldsspanden, der er i samme, moderne design som ROYAL plinten.
Skraldespande og affaldsspande fra HITSA er fremstillet på vores egne lokationer i Letland og Danmark, og vi har derfor selv fuld kontrol over kvaliteten og holdbarheden af produkterne.
Alle vores produkter er udført i robuste materialer. Vores produkter til affaldshåndtering har ydersvøb i galvaniseret eller rustfrit stål, som holder til at stå ude i vind og vejr. Det holder i mange år, også selvom produktet skulle blive udsat for en hårdhændet behandling, som det kan ske i byens liv.
Alle ståldele på vores affaldsspande er varmgalvaniserede, også de spande, der efterfølgende pulverlakeres. Varmgalvaniseringen sikrer spandens høje kvalitet og en lang levetid. Selvom der skulle komme skader på en eventuel lakering, betyder varmgalvaniseringen, at stålsvøbet bevarer sin styrke.
Hvis man ikke ønsker et galvaniseret udseende på sine skraldespande, kan man vælge en efterfølgende pulverlakering af produktet. Vi pulverlakerer selv på eget maleranlæg og tilbyder alle RAL-farver – kontakt os gerne for at høre nærmere om mulighederne.
Alle vores affaldskurve og skraldespande har gennemtænkte systemer og fokus på tømning for renovationsholdet. Når der skal tømmes mange skraldespande i løbet af en dag, må det gerne være nemt og ligetil.
Vores Fjordpark 4 er designet med vores nyeste og mest brugervenlige åbningsmekanisme. Det gør hverdagen lettere for servicemedarbejderen.
Skraldespande og affaldspande skal dog ikke være lette at tømme for uvedkommende. Langt de fleste af vores skraldespande er forsynet med smæklås, så de automatisk låser igen, når de lukkes efter en autoriseret tømning.