MICROHAVEN
Plantekasse eller højbed
Design MOVE ARKITEKTUR
MICROHAVEN er et højbed specielt udviklet til boligforeninger. Med mikrohaver skaber man plads til individualiteten i fællesskabet, samtidig med at haverne kan berige fællesarealerne med mangfoldighed. Som en ekstra gevinst kan de være med til at fremme og styrke det sociale liv i boligforeningen – man kigger forbi hinandens haver og får en ’snak over haverne’.
Det er MOVE Arkitektur, der har udtænkt og står bag designet af MICROHAVEN. I arbejdet med en bæredygtig indretning af byrummet har de stor fokus på at have mennesket i centrum. MOVE arbejder med udgangspunkt i ’place – people – project’ – og med MICROHAVEN er de i høj grad lykkedes med at skabe et projekt, der samler mennesker på et sted.
MICROHAVEN er udført i solid 5 mm valset stål.
MICROHAVEN har rigeligt plads til, at man kan dyrke flere forskellige grøntsager i samme plantekasse. Højbedet har en længde på 220 cm, og det er 1,5 m bredt.
MICROHAVEN monteres ved nedgravning, og det er vores anbefaling, at højden fra terræn til overkant er 450 mm.
MICROHAVEN højbed kan fås udført i corténstål, som har det helt særlige rustne look. Hele meningen med cortenstål er at det skal være rustent allerede ved leveringen. Og rustlaget er med til at beskytte stålet mod yderligere korrosion.
MICROHAVEN fås også i ren, varmgalvaniseret stål. En galvaniseret overflade er meget holdbar, og galvaniseringen patinerer over tid fra en blank grå til en mat, gråmeleret farve.
Hvis MICROHAVEN skal have et mere sprælsk look, kan man i stedet vælge en pulverlakering. Vælg mellem alle RAL-farver og sørg på den måde for, at højbedet i farve og udtryk kommer til at passe til resten af indretningen af uderummet.
Uanset om man vælger et galvaniseret udseende eller en pulverlakering, er MICROHAVEN varmgalvaniseret. Varmgalvaniseringen betyder at ståldelene får en ekstra korrosionsbeskyttelse, som betyder, at produktet har en meget lang levetid. Og skulle en pulverlakeret overflade få en skade, er ståloverfladen altså rustbeskyttet indenunder.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
MICROHAVEN PLANTEKASSE
• Fungerer som højbed
• Fås også i RAL-farver
MATERIALER:
• Cortenstål
• Varmgalvaniseret stål
• Fås også pulverlakeret, varmgalvaniseret stål
MÅL:
Stel: 5 mm valset plade
MONTERING:
• Forankring: Nedgravning
• Anbefalet højde fra terræn til overkant: 450 mm
Plantekasse eller højbed