HITSA ISO 14001 certificeret

HITSA er ISO 14001 certificeret

HITSA nåede en stor milepæl i bæredygtighedsindsatsen, da vi i november 2022 gennemførte en ISO 14001 certificering i miljøledelse. Det betyder, at vi nu har et eksternt auditeret system til at sikre fremdrift i vores arbejde med miljø og bæredygtighed. Medarbejderne er klar, målene er valideret, og alle data er sat i system.

Processen har været lang, spændende og fuld af møder, samtaler, regneark og handleplaner.

“Vi har først og fremmest fået styr på vores data, sådan at vi har det rigtige grundlag for at lave forbedringer. Det er blandt andet energiforbrug, affald, kemikaliebrug, udledning af CO2 og meget andet. Vi har fået styr på risici og procedurer i hverdagen. Vi er allerede i fuld gang med at reducere energiforbrug, CO2-udledning og affald, og sammen med det øvrige miljøarbejde fortsætter vi nu inden for rammen af miljøledelsessystemet,” fortæller bæredygtighedsansvarlig i HITSA, Josephine Husted Jespersen.

Mange medarbejdere involveret i ISO 14001

Hele organisationen har været involveret i arbejdet med at fremskaffe data, dokumentere procedurer, pege på miljørisici og foreslå mål.

“Det har været en fornøjelse at opleve, hvordan medarbejderne i fællesskab har fået det store arbejde gennemført. Vi er en almindelig, mellemstor, dansk produktionsvirksomhed, og der var mange spørgsmål, vi ikke havde svar på, da vi gik i gang med bæredygtighedsstrategien og ISO certificeringen. Det hele er lykkedes skridt for skridt. Jeg glæder mig meget til at følge resultaterne i fremtiden,” siger administrerende direktør Henrik Andersen.

ISO 14001 certificeringen dækker HITSA’s administration og produktion i Kolding og Letland.

På billedet ses produktionschef Karina Clemmensen til venstre og bæredygtighedsansvarlig Josephine Husted Jespersen til højre samt smed Knud Schmidt i baggrunden.

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Glemt dit kodeord?

|