TERÄS ST
TERÄS stol
Design VE2
TERÄS stolen er en enkel, farvestærk metalstol i et klart nordisk udtryk. Stolen passer sammen med TERÄS bord, hvor den kan anvendes sammen med TERÄS bænk og TERÄS taburet.
Den fås med og uden armlæn. Armlænet drejer elegant fra ryg til sæde, giver større siddekomfort og gør stolen lettere at bruge for alle uanset alder og fysik.
Udskæringen i ryggen kan tilpasses kunden og udformes som for eksempel logo eller byvåben.
Hele TERÄS-serien er holdbar både ude og inde. Seriens materialer og konstruktion gør, at møblerne kan bruges flittigt i alle slags fællesskaber. Vedligeholdelse er nemt. Møblerne er af pulverlakeret stål og aluminium og skal blot tørres af med en fugtig klud, uanset om de står indenfor eller udendørs.
Designet af TERÄS lægger op til farver, og metalmøblerne i TERÄS-serien fås i en skala af farver, som spiller godt sammen med den nordiske enkelhed i designet. Vi benytter en pulverlak, som får en finkornet overfladestruktur. Produkterne sælges separat, så farverne kan kombineres frit.
TERÄS stolens stel varmgalvaniseres, inden det pulverlakeres og er dermed dobbelt beskyttet mod rust. Sæde og ryg er i pulverlakeret aluminium. Benene er formet som meder og borer sig ikke ned i plænen eller et andet blødt underlag. Stolen har en god tyngde og er derfor ikke vindfølsom eller nem at slæbe afsted med.
Stolen er en del af metalmøbelserien TERÄS, hvis enkle design er skabt af den danske tegnestue VE2. Serien indeholder bord, bænk, stol og taburet samt loungestol og loungebord med lav højde.
Metalmøblerne har et let udtryk, samtidig med at de er holdbare og robuste til udebrug i byrummet.
Få, vigtige detaljer giver TERÄS-møblerne deres sommerlige, nordiske udtryk. De er kendetegnet af den udskårne linje i ryggen og de velvalgte farver.
TERÄS er et byrumsmøbel, som passer der, hvor man vil skabe hyggelige, udendørs siddepladser med en farverig stemning og en god holdbarhed.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
TERÄS STOL
MATERIALER:
MÅL OG VÆGT:
L540 x B490 (B540 med armlæn) x H775 mm
Vægt: 9 kg, med armlæn: 10,8 kg
MONTERING:
TERÄS stol
TERÄS stol med armlæn
TERÄS bænk
TERÄS bænk med armlæn
TERÄS skammel
TERÄS bord
TERÄS bord med stole og bænk
TERÄS loungestol
TERÄS loungebord