Traebeklaedt skraldespand ved parkbaenk

EGEDAL – elegant skraldespand i stål eller mahogni (FSC®-certificeret)

HITSA lancerer nu EGEDAL, en flot skraldespand med sideindkast. Med sin kvadratiske grundform og bløde hjørner får skraldespanden sit eget elegante udtryk. EGEDAL kan leveres helt i stål eller beklædt med mahogni (FSC®-certificeret).

De lige sider inviterer til at stille flere skraldespande ved siden af hinanden. Derfor er EGEDAL også velegnet til affaldssortering i det offentlige rum.

“Den er en unik skraldespand med sin lidt anderledes form. Samtidig kan man se det nordiske præg i den. Det er også den første skraldespand, som vi har lavet, hvor de forskellige størrelser har samme højde. Det gør den nem at kombinere,” fortæller Rune Niemann Hansen, designingeniør i HITSA.

Designer Hugo Dines Schmidt fra VE2 har været med til at forme EGEDAL.

“I designprocessen har vi arbejdet med at gøre den firkantede form imødekommende, blandt andet ved at tilføre de afrundede hjørner. Vi har lagt vægt på, at proportionerne skulle få den fysisk tunge skraldespand til at blive visuelt let, blandt andet ved at skabe luft mellem grundelementerne sokkel, krop og låg. Derudover har vi med frontpladen skabt et stærkt og genkendeligt element, som går på tværs af hele serien,” siger han.

Firkantet skraldespand til fleksibel kildesortering

EGEDAL fås i 40, 80 og 105 liter. Den kan fås med enkelt eller dobbelt sideindkast. Som en særlig detalje har EGEDAL en frontplade ved indkastet, som både beskytter eventuelt træ mod snavs og giver plads til sorteringspiktogrammer.

Ud over den enkeltstående EGEDAL i træ eller stål arbejder HITSA på at tilbyde EGEDAL i modulopbyggede øer og rækker. EGEDAL-serien bliver dermed et fleksibelt system til kildesortering i det offentlige rum.

Kontakt HITSA Salg

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Glemt dit kodeord?

|