EASYLIFT PREMIUM
Parkering i to etager
Design VELOPA
EASYLIFT PREMIUM er etageparkering til cykler i et flot design. EASYLIFT PREMIUM giver plads til mange cykler på lidt plads. En udtræksskinne med gasfjeder gør det let at løfte cyklen op på øverste etage.
EASYLIFT PREMIUM egner sig der, hvor man har brug for at udnytte pladsen til cykelparkering optimalt, og hvor man samtidig vil skabe et let og indbydende udtryk. Stativet giver dobbelt så mange pladser pr. kvadratmeter. Systemet er modulopbygget, så det kan tilpasses arealet, og det kan bruges både udendørs og indendørs.
Designet med røde, buede håndtag og aluminiumsskinner skaber et indbydende miljø ved banegården eller i cykelkælderen.
EASYLIFT PREMIUM er et utroligt brugervenligt system, hvor cyklisten intuitivt ledes gennem parkeringen.
Parkering på øverste etage starter med et træk i det røde håndtag. Når skinnen er trukket helt ud, vippes den ned til jorden, indtil den låser med et klik. Cyklen sættes op i skinnen og parkeres i for- og baghjulsbøjler. Med et tag i håndtaget løftes skinnen let op. Cyklen skubbes ind på plads.
Det er ubesværet at løfte skinnen op og ned med gasfjederens hjælp. Hele processen foregår kontrolleret af det robuste design.
EASYLIFT PREMIUM passer til alle dækstørrelser. Modulerne fås med center-til-center afstand på 375 mm, 400 mm eller 500 mm. I højden kræver EASYLIFT PREMIUM mindst 2750 mm. Stativet fås både som enkelt- og dobbeltsidet.
Hos HITSA har vi stor erfaring med at indrette flest muligt cykelparkeringer ved skoler, i gårdhaver og cykelkældre. Vi hjælper gerne med at tegne den bedste løsning op – tag fat i vores konsulenter.
EASYLIFT findes i to udgaver, PREMIUM og CAPACITY. De to etageparkeringer bygger på det samme system og er begge udstyret med gasfjeder. Forskellen ligger i design og pris. PREMIUM er med aluminiumsskinne og har et mere rundet design. CAPACITY er billigere, fremstillet helt i stål og har et mere firkantet design.
Hollandske VelopA, som producerer EASYLIFT, vandt i 2011 designprisen Red Dot Award for systemet.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
EASYLIFT PREMIUM CYKELSTATIV
• Parkering i to etager
• Forskudt højde giver bedre udnyttelse af pladsen
• Passer til alle dæktyper
• Er modulopbygget og kan sammensættes i længder efter behov
• Aluminiumsskinner med gasfjeder til cykelløft (max 15 kg)
• Tilvalg: Låsebøjle
MATERIALER:
• Udtræksskinner i aluminium
• Håndtag i glasfiberforstærket PA6, rød RAL 3000
• Varmgalvaniseret stål
MÅL:
Afstand mellem bøjler: c/c 375 mm, 400 mm eller 500 mm
Anbefalet frihøjde: Minimum 2750 mm
MODULSTØRRELSER:
• Enkeltsidet: 4, 8, 12 eller 16 pladser
• Dobbeltsidet: 8, 16, 24 eller 32 pladser
MONTERING:
• HITSA monterer altid dette produkt
Parkering i to etager