CO5
Modulopbygget cykelstativ
Design HITSA
Cykelstativet CO5 er et flot, klassisk forhjulsstativ, hvor halvmåneformede bøjler skaber et meget stilfuldt udtryk. Bøjlerne er stillet skråt, sådan at alle dæktykkelser gribes, efterhånden som cyklen skubbes ind. CO5 er samtidig designet sådan, at nav og forlygter ikke går på bøjlerne.
CO5 er et stativ, der egner sig til at blive set og indgå i landskabsarkitekturen foran virksomheden, biblioteket eller boligforeningen. Stativet kan også anvendes i gågader og byrum, hvor der er fokus på design og udtryk. Med sit luftige design, hvor den øverste vange sidder højt i forhold til andre cykelstativer, kan CO5 også være med til at afgrænse et areal.
Det kan pulverlakeres i alle RAL-farver og kan dermed tilpasses kommunens eller virksomhedens designlinje yderligere.
CO5 kan monteres på mange forskellige måder. Hos HITSA har vi stor erfaring med at indrette cykelparkeringspladser. Vi rådgiver gerne om, hvordan pladsen udnyttes mest optimalt med et harmonisk udtryk. Tag fat i vores konsulenter, hvis du vil høre mere.
Når det gælder CO5, kan stativet monteres på vanger i moduler med 3, 4, 5 eller 6 pladser enkeltsidet eller 6, 8 eller 10 pladser dobbeltsidet. Modulerne kan bygges sammen. Med modulerne kan man tilpasse opstillingen til pladsen. Det giver flest muligt cykelpladser pr. kvadratmeter. Modulerne gør også, at der kan skabes fin symmetri i opstillingen. Det kan for eksempel være omkring en indgang eller ved en sti.
Som standard er der 50 cm mellem pladserne. Vi kan også levere CO5 med center-til-center-afstand på 60 cm, som er det, der anbefales af bæredygtighedscertificeringen DGNB. God plads gør det mere behageligt at parkere og dermed mere attraktivt at tage cyklen.
CO5 kan også monteres på væg eller på skrå, hvis der er brug for at spare på pladsen i dybden.
Vi fremstiller selv vores produkter på egne lokationer. Det betyder, at vi kan tilpasse produkterne fuldstændig efter kundens ønsker.
Vi fremstiller CO5 i varmgalvaniseret stål, som efterfølgende kan pulverlakeres i en farve efter RAL-system. Varmgalvanisering med pulverlakering giver to lag beskyttelse mod rust og dermed en længere levetid i alle vejrlig. Det luftige stativ er desuden nemt at holde rent.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
CO5 CYKELSTATIV
• Enkelt- eller dobbeltsidet cykelstativ
• Koniske bøjler, der passer til alle dæktyper
• Giver plads til lygter på forhjulsnav
• Er modulopbygget og kan sammensættes i længder efter behov
• Fås retvinklet (90°) eller skråtstillet (45°)
• Fås også som enkeltstativ (snap eller væg)
• Fås også i RAL-farver
MATERIALER:
• Varmgalvaniseret stål
• Fås også i pulverlakeret, varmgalvaniseret stål
MÅL:
Søjle: Ø89 mm
Vanger: Ø35 mm
Bøjler: Ø14 mm
Standardafstand mellem bøjler: c/c 500 mm
Fås også med DGNB-godkendt afstand mellem bøjler: c/c 600 mm
MODULSTØRRELSER:
• Enkeltsidet: 3, 4, 5 eller 6 pladser
• Dobbeltsidet: 6, 8 eller 10 pladser
MONTERING:
• Fås til nedstøbning, påboltning underlag eller vægmontage
• Anbefalet fundamentstørrelse: Ø300 x H600 mm
• Afstand fra terræn til midt bøjle: 350 mm
• Afstand fra terræn til underkant bøjle: 130 mm
Modulopbygget cykelstativ
Cykelstativ med 3 & 4 pladser
Cykelstativ med 5 & 6 pladser
Enkeltsidet: 3, 4, 5 eller 6 pladser
Enkeltsidet: 3, 4, 5 eller 6 pladser, skråtstillet (45°)
Dobbeltsidet: 6, 8 eller 10 pladser
Dobbeltsidet: 6, 8 eller 10 pladser, skråtstillet (45°)
6 pladser, væghængt
6 pladser, væghængt, skråtstillet (45°)
Enkeltplads, til nedstøbning
Enkeltstativ, dobbeltsidet, til nedstøbning