Specialdesignet rund bænk til Christianshavn gymnasium

Bygherre:
Christianshavns Gymnasium

Arkitekt/rådgiver:
BOGL landskabsarkitekter,
Øllgaard Rådgivende Ingeniører

Anlæg:
MøllerLøkkegaard

År:
2017

Produkter:
EASYLIFT PREMIUM etageparkering,
HH20 cykelstativ,
specialdesignet rund bænk med lys,
specialdesignede plantekasser med siddeplinte,
specialdesignet overdækning med trappe og pergola,
specialdesignet parkourbane

Christianshavns Gymnasium

I 2017 blev skolegården på Christianshavns Gymnasium renoveret. Et af målene var at få elevernes mange cykler organiseret i en velordnet cykelparkering, så de ikke fyldte det meste af gården. Et andet mål var at skabe et udendørs læringsmiljø, som gav rum for gruppearbejde, aktiviteter og socialt samvær.

Landskabsarkitekterne i BOGL (Bang og Linnet Landskab) tegnede renoveringen. Det var derefter HITSA’s opgave at konstruere og producere bænken og at få parkourbane og cykelparkering realiseret.

Cykelparkering i to etager i skolegården

Cyklerne holder nu i etager under en bevokset overdækning, som skaber grønt miljø i sæsonen. Både oppe og nede er der skabt uhøjtidelige og indbydende siddepladser. Nogle af tagene er med sedumtag, mens et enkelt er indrettet som tagterrasse. Højden på trappetrinene op til terrassen er tilpasset, sådan at den også fint kan bruges som en uformel siddeplads.

Specialdesignet bænk giver socialt miljø

Midt i gården skaber en stor, rund bænk uderum og siddepladser. Bænken er hele 16 meter i diameter og gør et storslået indtryk. HITSA har opbygget det store, specialdesignede møbel af stålknægte, som er beklædt med kileskåret mahogni. Træet er skruet i nedefra for at sikre, at skruerne ikke er synlige. Et LED-bånd er indarbejdet hele vejen rundt om bænken, så der kan tændes et diskret og stemningsfuldt lys om aftenen.

Der skulle være mulighed for, at eleverne kan lade deres computere og mobiler op, mens de arbejder. Derfor har HITSA indarbejdet åbninger til stikkontakter i trappe og bænk.

Med det nye uderum har Christianshavns Gymnasium fået et vartegn i skolegården og en praktisk, pladsbesparende løsning til elevernes cykler.

Kontakt os her

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Skolegård på Christianshavns Gymnasium
Gymnasiums skolegård ses med cykelparkering
Cykelparkering med tagterrasse på Christianshavns Gymnasium
Specialløsning med stor rund bænk til skolegård
Glemt dit kodeord?

|