WOOD C
Cykelpullert
Design VE2
Cykelpullerten WOOD C er som noget helt unikt fremstillet i træ. Den enkle, aflange blok af hårdt azobétræ er dekoreret med et metalbånd. Der er hul i blokken til at låse cykel eller ladcykel fast med kædelås.
WOOD C er designet af den aarhusianske tegnestue VE2. Pullerten egner sig til skoler, parker eller institutioner, hvor man vil have et naturligt, sanseligt udtryk.
Azobé er en meget levende og holdbar træsort, som tit anvendes til moler og bådebroer, fordi træet også holder til salt og havvand. Azobe kan fremstå med furer eller revner. Det gør WOOD C til en pullert med en meget stærk karakter, som kan spille sammen med både by- og naturlandskaber.
Fordi WOOD C er en enkeltstående cykelpullert, kan den placeres frit. Et par pullerter kan bruges til at udnytte et begrænset stykke plads. En række af pullerter kan adskille arealer eller markere en kurve i bede eller belægning.
WOOD C bør placeres med 60 cm afstand fra pullert til pullert. Det giver plads til at læne cyklen mod stativet og låse den fast ved stellet med en kædelås.
Som lænestativ kan WOOD C anvendes af cyklisten fra alle sider, hvor et traditionelt cykelstativ som regel enten er enkeltsidet eller dobbeltsidet. Derfor er cykelpullerten pladsbesparende i dybden.
Cykelpullerten kan også bruges som parkering til ladcykler og Christiania-cykler. Den skal i så fald placeres med større afstand – gerne 130 cm.
WOOD C er 90 cm høj og 120 x 120 mm bred.
WOOD C fås også som almindelig pullert uden hul, nemlig WOOD. De to pullerter kan supplere hinanden som afgrænsning eller afskærmning i byrummet.
Træcykelpullerten undgår naturligt at ridse cyklernes lak.
Azobé er en træsort med et højt indhold af naturlige olier, som gør, at det kan holde til at stå ude i sol og regn. Det kan olieres, eller man kan lade det patinere til en sølvgrå farve. Holdbarheden er den samme.
Metalbåndet, der er ført hele vejen rundt om pullerten, er udført i varmgalvaniseret stål.
WOOD C cykelpullert i træ skal monteres med nedstøbning.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
WOOD C CYKELPULLERT OG WOOD PULLERT
• Enkel men karakteristisk pullert
• Lænestativ med mulighed for fastlåsning af cykler og ladcykler
• Pullert og lænestativ kan skabe et sammenhængende udtryk
• Fås også i RAL-farver
MATERIALER:
• Azobetræ
• Varmgalvaniseret stål
• Fås også med pulverlakeret, varmgalvaniseret stål
MÅL:
Søjle: 120 x 120 mm azobetræ
MONTERING:
• Nedstøbning
• Anbefalet afstand: Minimum 600 mm
• Anbefalet fundamentstørrelse: Ø400 x H600 mm
• Afstand fra terræn til overkant: 900 mm
Cykelpullert
Pullert