Design JULIE KIERKEGAARD
Ladcykelparkering med cykelpullerten SVL4 er nemt og praktisk for brugerne. Pullertens enkle design og mange opstillingsmuligheder bidrager til en velordnet ladcykelparkering i bybilledet.
SVL4 er designet til ladcykelparkering. Cykelpullertens form er åben, så store kædelåse nemt kan fæstnes. En tværpind sikrer, at kædelåsen ikke glider ned og bliver smudset på jorden. Placer SVL4 pullerterne med den rigtige afstand – både til hinanden og til bygninger, hække og lignende.
Vi hjælper gerne med at planlægge en god opstilling af ladcykelpullerter, så cyklisterne praktisk kan rulle deres lange og brede cykler ud og ind på plads.
SVL4 egner sig til byrum, kollegier, virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner og andre steder, hvor man vil understøtte grøn transport og have en velorganiseret cykelparkering.
Den enkle form, hvor et stålbånd tegner et rektangel, er designet af landskabsarkitekt Julie Kierkegaard. Formen går igen i to andre pullerter – brandvejspullerten SV4 og cykelpullerten til almindelige cykler SVC4.
Ladcykelparkering er et voksende behov i mange sammenhænge, fordi flere og flere vælger ladcyklen som en grøn, sund og behagelig transportform. Med SVL4 får man en parkeringsløsning, som er designet til og afprøvet med ladcykler.
Samtidig er SVL4 en cykelpullert, der står flot og grafisk i byrum eller landskab. SVL4 monteres enkeltvis, og det giver frie muligheder for at placere pullerterne, så de følger en linje eller markerer et element i landskabet.
Materialet er varmgalvaniseret stål, eventuelt med pulverlakering. Vi tilbyder SVL4 i RAL-farver. Pulverlakering foregår på vores eget anlæg i Kolding. Vi varmgalvaniserer altid vores produkter før en eventuel pulverlakering, og produkterne opnår dermed en ekstra beskyttelse mod rust.
Ladcykler låses ofte med polstrede kædelåse, som ikke slider på cykelstativets lak.
Vi anbefaler, at SVL4 ladcykelparkering placeres med 2 m mellem de enkelte pullerter. Derudover bør der være op til 1 m foran og bagved hver pullert. Endelig er der brug for et friareal til at manøvrere med cyklen.
Ladcykelparkering bør aldrig placeres tæt på mure, bede og lignende, medmindre man ønsker at ladcyklisterne ‘parallelparkerer’.
Vi har hos HITSA lang erfaring med at indrette cykelparkering. Vi rådgiver gerne om, hvordan man kan indrette flest cykelparkeringer på den plads, der er til rådighed – sådan at det samtidig ser flot ud. Tag fat i os for en plan eller tegning, der udnytter forholdene.
Hos HITSA har vi arbejdet med cyklismefremmende produkter siden grundlæggelsen i 1954. Vi brænder for cyklisme og bakker op om pedalkraft som en oplagt løsning på problemer med både trængsel, udledninger og sundhed.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
SVL4 LADCYKELPARKERING
• Enkel og kraftig cykelpullert
• Nem parkering og fastlåsning af ladcykler
• Tværpinde holder kædelåsen fri af jorden
• Fås også i RAL-farver
MATERIALER:
• Varmgalvaniseret stål
• Fås også i corténstål
• Fås også i pulverlakeret, varmgalvaniseret stål
MÅL:
60 x 15 mm fladjern
Ø16 mm rundjern
MONTERING:
• Fås til nedstøbning, påboltning underlag eller aftagelig
• Anbefalet afstand: Minimum c/c 2000 mm
• Anbefalet afstand foran og bagved pullert: Minimum 1000 mm
• Anbefalet fundamentstørrelse Ø300 x H600 mm
• Afstand fra terræn til overkant: 900 mm