LARGO
Cykelpullert med nem montering
Design HITSA
Cykelstativet LARGO støtter cyklen på sin helt egen måde. Det slynger sig rundt om forgaflen og holder cyklen fast på en meget stabil måde. Samtidig giver det cyklisten flere muligheder for at låse cyklen fast omkring stellet.
Formen er organisk med et rør, der stiger op af jorden, slår et roligt sving og forsvinder ned i jorden igen. Det gør LARGO til et indbydende cykelstativ, som sætter et flot præg på bybilledet. LARGO i lange rækker giver en smuk gentagelse af den slyngede form.
LARGO er også et stativ, der med sin tydelige silhuet egner sig godt til at fremstå i en farve. Vi pulverlakerer selv på vores maleanlæg i Kolding og kan levere i alle RAL-farver.
LARGO kan leveres til nedstøbning. Det giver fuld frihed i forhold til placeringen, hvis arealet indbyder til en særlig udformning af cykelparkeringen.
Derudover er LARGO en cykelpullert, som fås i moduler til nem montering. For enkeltsidet parkering fås LARGO i moduler, hvor 3, 4 eller 5 pladser er samlet på en fælles montageplade. For dobbeltsidet parkering er det 6, 8 eller 10 pladser pr. plade. Pladen kræver ikke nedstøbning. Den placeres blot cirka 15 cm under terræn. Derefter dækkes den med grus eller jord, og der stampes. Til sidst reetableres græs eller belægning over pladen.
I den dobbeltsidede opstilling står stativerne forskudt, og cyklerne kører halvt forbi hinanden. Derfor er LARGO en dobbeltsidig cykelparkering, der sparer plads i dybden.
LARGO er fremstillet i 32 mm varmgalvaniseret stålrør. Hvis det leveres pulverlakeret, er pulverlakeringen altid udført oven på varmgalvaniseringen. Det giver to lag beskyttelse mod rust. LARGO er et cykelstativ med rigtigt god holdbarhed i al slags vejr.
Vi har hos HITSA lang erfaring med at indrette cykelparkering. Vi rådgiver gerne om, hvordan man kan indrette flest cykelparkeringer på den plads, der er til rådighed – sådan at det samtidig ser flot ud. Tag fat i vores konsulenter for en plan eller tegning, der udnytter forholdene.
Vi fremstiller selv vores produkter på egne lokationer. Det betyder, at vi kan tilpasse produkterne fuldstændig efter kundens ønsker.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
LARGO CYKELPULLERT
• Enkeltstativ med mulighed for fastlåsning af cyklen
• Halvdelen af cyklen køres ind i bøjlen
• Fås på skinne med 3, 4 eller 5 pladser enkeltsidet og 6, 8 eller 10 pladser dobbeltsidet
• Fås også i RAL-farver
MATERIALER:
• Varmgalvaniseret stål
• Fås også i pulverlakeret, varmgalvaniseret stål.
MÅL:
Bøjle: Ø32 mm
MONTERING:
• Enkeltstativ støbes ned
• Skinnemonterede stativer sættes 150 mm under belægning
-støbning ikke nødvendig
• Anbefalet afstand: c/c 500 mm
• Anbefalet fundamentstørrelse: Ø300 x H600 mm
• Afstand fra terræn til overkant: 825 mm
Cykelpullert med nem montering
Enkeltsidet med plads til 3, 4 eller 5 cykler
Dobbeltsidet med plads til 6, 8 eller 10 cykler