Cykelparkering på Espergærde Station

Bygherre:
Helsingør Kommune

Anlæg:
Optimus

År:
2022

Produkter:
FREDDY overdækninger,
EASYLIFT CAPACITY cykelparkering i to etager,
SILHUET cykelpullert,
AROS luftpumpe
Totalentreprise med blandt andet nedtagning af eksisterende skure, belysning, anlægs-, kloak- og asfaltarbejde mm.

Espergærde Station

Da cykelparkeringen ved Espergærde Station skulle renoveres, valgte Helsingør Kommune at udbyde totalentreprise. HITSA vandt projektet og dermed et spændende samarbejde, som har givet 300 ekstra cykelparkeringer til brugerne af stationen.

Gitte Sommer Haastrup-Nielsen, Ingeniør i Trafik, Vej og Parkering i Helsingør Kommune, har ledet projektet, som er støttet af Trafikstyrelsen.

“Vi havde to mål. At få flere til at cykle til stationen og at øge brugertilfredsheden blandt cyklister. Vi fik 288 ekstra pladser til almindelige cykler og 12 nye pladser til ladcykler. To gamle, ubrugte skure blev skiftet ud med nye cykelskure, og belægning, kloakering, beplantning og belysning er renoveret. Nu, hvor arbejdet står færdigt og er taget i brug, kan vi glæde os over en vellykket entreprise, der er kørt helt som planlagt,” siger hun.

Plads til flere cykler og ladcykler på stationen

Projektet består af FREDDY overdækninger med EASYLIFT CAPACITY etageparkeringer. Der er indrettet en ladcykelparkeringsplads med 12 SILHUET pullerter. Luftpumpen AROS er ligesom overdækninger og cykelpullerter leveret i farven kystbanerød.

“De første optællinger viser, at der er 10% flere cykler og 21% flere ladcykler på stationen nu. Tilfredshedsundersøgelsen går på tilfredshed med muligheden for kombinationsrejser, og der er vi gået fra 64% tilfredshed til 69%. Så det er rigtigt gode foreløbige resultater,” siger Gitte.

Thomas Johnsen fra HITSA er glad for samarbejdet med både kommunen og de underleverandører, der blev hentet ind til projektet.

“Det har været et sjovt og spændende projekt, både fordi vi har gjort mere end at levere byrumsinventar, og fordi det er et flot cyklismefremmeprojekt. Det er dejligt at høre, at anlægget virker efter hensigten,” siger han.

Se alle cyklismefremmende produkter her.

Kontakt os her

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Glemt dit kodeord?

|