SERVITEL Miljøstation

Design AARHUS KOMMUNE, BYARKITEKTUR

Miljøstationer fra HITSA er designet til at indgå i bylandskabet på en æstetisk og naturlig måde. I Aarhus Kommune er SERVITEL-stationerne eksempelvis udført i den genkendelige grønne farve, som går igen i hele byrummet.

SERVITEL miljøstation er en fleksibel og funktionel løsning, som er ideel til organisering, sortering og afskærmning af affald i gårdmiljøer i byrummet. Hver container har sin egen enhed. Det sikrer blandt andet en god orden og struktur og nem tilgængelighed til affaldscontainerne. Det betyder også, at man selv bestemmer sammensætningen af den endelig miljøstation.

SERVITEL er modulopbygget, og det er muligt at tilpasse løsningen, så den lever op til det aktuelle behov for størrelse eller antal af sorteringsenheder. Samtidig gør konstruktionen, at man altid kan tilføje flere moduler, hvis behovet skulle ændre sig.

Beklædningen, som består af aluminium lavet i strækmetal, gør, at SERVITEL er en utrolig robust overdækning. Hulmønstret i beklædningen sørger for en naturlig ventilation.

Containerskjul til flere størrelser af containere

SERVITEL modulerne fås i tre forskellige størrelser. Dybdemålene er 905 mm på alle størrelser, højden er 1700 mm, mens bredderne går fra 905 mm til 1610 mm.

SERVITEL kan leveres med låger, der er enten venstre- eller højrehængt, eller med bøjler, der vippes ned foran containeren. Det sikrer affaldscontainerne mod hærværk og uønsket adgang. Låsesystemet er fremstillet i rustfrit stål og åbnes ved hjælp af firkantnøgler. Både låger og bøjler låser automatisk, når de lukkes igen.

Populær miljøstation til boligforeninger

Da SERVITEL kan konfigureres til mange forskellige behov og med forskellige modulopbygninger, er den et populært valg hos for eksempel boligforeninger.

SERVITEL bestilles ofte i den grønne farve, der let falder ind i boligblokkenes naturlige gårdmiljø.

Miljøstationen kan dog pulverlakeres i et væld af forskellige farver, så den matcher bygninger og andet byrumsinventar i udeområdet. På den måde er det nemt at sikre en gennemgående designlinje i sit uderum.

Kontakt os her

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Downloads

Se tekniske tegninger Se tegninger

SERVITEL MILJØSTATION

• Modulopbygget – flere fag kan sættes i forlængelse
• 3 forskellige størrelser sikrer, at SERVITEL passer til de fleste containerstørrelser
• Fås med låsebøjler, låger eller åben front
• Enkeltsidet eller dobbeltsidet med mellemgang
• Rustfri lås i låger/bøjler åbnes vha. firkantnøgle – smæklås
• Pulverlakeres i RAL 6005 grøn
• Tilvalg: Lakering i andre RAL-farver

MATERIALER:

• Pulverlakeret strækmetal, aluminium, 3 mm
• Pulverlakeret, ekstruderet aluminium

STANDARD TAG- OG BEKLÆDNINGSTYPE:

• 3 mm strækmetal

MÅL:

Buer: 86 x 68 mm
Vandrette forbindelser: 33 x 33 mm
Låger: 55 x 33 mm

MONTERING:

• Leveres til nedstøbning eller påboltning terræn
• Monteres vha. Ø100 mm stålflange

SERVITEL tegninger

Glemt dit kodeord?

|