Design AART DESIGNERS / OUT-SIDER
LOOP Picnic bordbænkesæt inviterer til fællesskab, hygge og samtale i en cirkel. Livlige kulører og runde former gør LOOP Picnic til et anderledes bordbænkesæt, der indbyder til et uformelt ophold.
Sættet er danskdesignet og består af et rundt, konisk bord og seks runde skamler. Skamlerne kan være den koniske LOOP Up eller den cylindriske HOPOP 500. Uanset hvilken skammel der vælges, kan sættet bestilles i 10 forskellige farver (se dem på databladet). Den ene af farvemulighederne er den varierede antracitgrå nuance, som fremkommer, i den Svanemærkede udgave, der er i støbt i genanvendt plast. De andre ni farver dækker hele regnbuen, sådan at LOOP Picnic kan matche ethvert projekt.
Bord og skamler bestilles som standard i samme farve. Er der andre ønsker i netop dit projekt, så tag fat i vores salgskonsulenter.
Den farverige LOOP-serie omfatter bænke, borde, bænkemoduler og plantekasse, og det er nemt at kombinere elementerne med hinanden.
LOOP Picnic bordbænkesæt er ligesom resten af serien skabt i indfarvet, rotationsstøbt polyethylen og genanvendt plast. Plastmaterialet er UV-bestandigt, har en lang levetid og er desuden nemt at rengøre. Kombinationen af form, materiale og farve resulterer i et sjovt og vedligeholdelsesfrit bordbænkesæt.
Bordet er Ø1130 mm, og bordets højde er 700 mm. Skamlerne er 400 mm høje.
Sættet monteres ved nedgravning eller påboltning, i begge tilfælde ved hjælp af beslag, som skal tilkøbes. Sættet kan monteres med et stjernebeslag, som sætter skamler og bord i en forudbestemt afstand til hinanden. Eller elementerne kan monteres enkeltvis, hvis man vil være fri til at bestemme, hvordan de skal stå i forhold til hinanden. Se mere i montagevejledningen eller tag fat i vores konsulenter.
Både bord og skamler kan påfyldes vand eller sand, som vil give større stabilitet.
LOOP-serien af farverige byrumsmøbler i plast (polyethylen) er designet af AART Designers for out-sider.
Serien blev skabt til Aarhus Festuge, hvor inspirationen kom fra traditionelle cirkulære samlingspunkter som bålstedet og tingstedet. LOOP-serien tilbyder byrumsmøbler med intuitive, farverige former i indbydende og solide materialer.
LOOP kan leveres i genanvendt polyethylen, som har en antracitgrå, varierende nuance. Se mere om materialer på vores side om ’Drift, bortskaffelse og vedligehold’.
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Se tekniske tegninger Se tegninger
LOOP PICNIC BORDBÆNKESÆT
MATERIALER:
DIMENSIONER:
MONTERING:
Se montagevejledning
Se beslag oversigt