Er du god til kundekontakt, har flair for struktur og trives i en hverdag med tempo og teamwork? Kan du spejle dig i vores værdier ærlighed, ansvarlighed og kunderne i centrum, så er du måske vores nye kollega i vores interne salgsafdeling.
Du bliver en central del af vores salgsafdeling med ansvar for daglig kundehåndtering og salgsunderstøttelse. Du sikrer høj service, hurtig respons og professionel opfølgning.
Du arbejder tæt sammen med eksterne sælgere i en ”buddy-rolle” og driver fremdrift på projekter og tilbud. Derudover samarbejder du på tværs af organisationen – særligt med konstruktion og montage – og fungerer som bindeled til kunder som bl.a. er kommuner, anlægsgartnere og entreprenører.
Du elsker at tale med mennesker og brænder for at yde en god service. Samtidig kan du se dig selv trives i en omskiftelig hverdag, hvor indbakken aldrig er tom. Du arbejder struktureret og konstruktivt og tænker i nye løsninger, når situationen kræver det.
Du behøver ikke at have branchekendskab, da du får et grundigt introduktionsforløb, hvor du bliver klædt på til at arbejde med vores system, processer og forretningsgange samt lærer vores produkter at kende. Det vigtigste er, at du har lyst til at give vores kunder en god oplevelse.
Derudover forestiller vi os at du:
Har du erfaring med BC365 og CRM-systemer, vil det være en fordel.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Kommerciel chef Christian Boström på telefon +45 9282 0625.
Er du interesseret i stillingen, så send dit CV og en kort ansøgning allerede i dag via Jobindex. Ansøgningerne behandles løbende og stillingen vil blive besat, når den rette person er fundet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
HITSA designer og fremstiller byrumsmøbler og cyklismeprodukter.
Vores bænke, pullerter, cykelstativer og overdækninger skaber rare udemiljøer og god funktion for mennesker i byens rum. Vi producerer på egne lokationer med fokus på design, håndværk og kvalitet. Som virksomhed arbejder vi målrettet med social inklusion og bæredygtighed for miljø og klima.
HITSA har 110 medarbejdere på vores lokationer i Danmark og Sverige, heriblandt smede, snedkere, malere, konstruktører, sælgere og montører.
Vores værdier ærlighed, ansvarlighed og kunderne i centrum er pejlemærkerne for alt, hvad vi gør. Vi glæder os til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.
HITSA A/S
Albuen 37, 6000 Kolding
CVR. 28 85 41 02
Tlf. +45 7557 4155 / kontakt@hitsa.dk
Nyhedsbrev