ESG-koordinator

Søg stillingen på Jobindex

Har du lyst til at arbejde i en af nordens førende virksomheder indenfor byrumsinventar?

Vi søger en engageret og struktureret ESG-koordinator til vores bæredygtighedsteam. Brænder du for ESG og bæredygtighed, og har du erfaring med CSR-rapportering og ESG-arbejde, har du nu chancen for at spille en central rolle i udviklingen af vores bæredygtighedsarbejde.

Om jobbet:

I tæt samarbejde med vores bæredygtighedsansvarlige vil du være drivkraft bag implementeringen af ESG-initiativer på tværs af vores selskaber. Du vil være med til at omsætte virksomhedens bæredygtighedsstrategi til konkrete projekter, der skaber målbare reduktioner og understøtter vores overordnede reduktionsmål.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af analyser og udregninger i forbindelse med LCA (Life Cycle Assessment)/EPD (Environmental Product Declaration)
  • Deltage i udarbejdelse af rapporter, præsentationer og relateret materiale
  • Bidrage med viden og analyser om ESG, bæredygtighed og relevante lovgivningsmæssige tendenser
  • Deltage i implementering af bæredygtige initiativer på tværs af organisationen
  • Aktiv deltagelse i større og mindre ESG-projekter
  • Udtræk af data til CO2-regnskab
  • Kontakt til leverandører for dataudveksling
  • Arbejde med certificeringer og sikre overholdelse af standarder – såsom DGNB, FSC og svanemærkning
  • Deltage i den daglige drift af ledelsessystemer, herunder ISO 14001 og ISO 9001

Din profil:

Du har en naturlig interesse for ESG og bæredygtighed og har en uddannelse indenfor området, alternativt kommer du fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed med nogle års erfaring.

  • Trives med at håndtere forskellige opgaver og udvikle bæredygtige løsninger, der matcher virksomhedens behov, herunder automatisering og digitalisering
  • Du er struktureret og har sans for detaljen
  • Du er god til at samarbejde og koordinere på tværs af organisationen
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk – og gerne med kendskab til svensk

Vi tilbyder:

Et spændende job med gode udviklingsmuligheder og gode kollegaer i et uhøjtideligt miljø.

Løn efter kvalifikationer og erfaring, fritvalgslønkonto samt pension.

Derudover har vi virksomhedsbetalt sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Interesseret:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bæredygtighedsansvarlige Josephine Husted Jespersen på telefon: 3073 8915.

Er du interesseret i stillingen, så send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningerne behandles løbende og stillingen vil blive besat, når den rette person er fundet.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt.

Søg stillingen på Jobindex

Glemt dit kodeord?

|