Søg stillingen på Jobindex her
HAR DU LYST TIL AT ARBEJDE I EN AF NORDENS FØRENDE VIRKSOMHEDER INDENFOR BYRUMSINVENTAR?
Periode: 01.03.2026 – 28.02.2027
Vi søger en engageret og struktureret barselsvikar til vores bæredygtighedsteam. Brænder du for ESG og bæredygtighed, og har du erfaring med ESG-arbejde samt udarbejdelse af LCA og EPD, har du chancen for at spille en central rolle i udviklingen af vores bæredygtighedsarbejde.
I tæt samarbejde med vores bæredygtighedsansvarlige, vil I være drivkraft bag implementering af ESG-initiativer på tværs af vores selskaber. Du vil være med til at omsætte virksomhedens bæredygtighedsstrategi til konkrete projekter, der skaber målbare reduktioner og understøtter vores overordnede reduktionsmål.
Du har en naturlig interesse for ESG og bæredygtighed og har en uddannelse indenfor området, alternativt kommer du fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed med nogle års erfaring.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Josephine Husted Jespersen, Bæredygtighedsansvarlig på telefon: 3073 8915.
Er du interesseret i stillingen, så send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningerne behandles løbende og stillingen vil blive besat, når den rette person er fundet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via Jobindex. Klik på ‘Ansøg’-knappen nederst.
HITSA designer og fremstiller byrumsmøbler og cyklismeprodukter.
Vores bænke, pullerter, cykelstativer og overdækninger skaber rare udemiljøer og god funktion for mennesker i byens rum. Vi producerer på egne lokationer med fokus på design, håndværk og kvalitet. Som virksomhed arbejder vi målrettet med social inklusion og bæredygtighed for miljø og klima.
HITSA har 110 medarbejdere på vores lokationer i Danmark og Sverige, heriblandt smede, snedkere, malere, konstruktører, sælgere og montører.
Vores værdier ærlighed, ansvarlighed og kunderne i centrum er pejlemærkerne for alt, hvad vi gør. Vi glæder os til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.
HITSA A/S
Albuen 37, 6000 Kolding
CVR. 28 85 41 02
Tlf. +45 7557 4155 / hitsa@hitsa.dk
Nyhedsbrev