Nu kan du understøtte samtale og samvær udendørs med et helt særligt byrumsmøbel. Vi lancerer FLOW, en smuk, rund bænk, som med et let vip skaber social interaktion.
FLOW er designet af Anne Malmmose og færdigudviklet i samarbejde med HITSA.
”Ideen med FLOW er at bringe mennesker sammen gennem en fælles, legende oplevelse. Den runde form skaber et samlingspunkt. Bevægelsen i møblet inspirerer til samtale og samhørighed. Man smiler og interagerer med hinanden på grund af den fælles bevægelse,” siger Anne.
FLOW rummer 4-6 voksne og egner sig til for eksempel parker, byrum og uddannelsesinsstitutioner. Man kan både slappe af og lave gruppearbejde i FLOW.
”Den er rigtigt god der, hvor mennesker lige har mødt hinanden. Hvis man er startet på efterskole eller uddannelse og sætter sig sammen i FLOW, giver vippefunktionen et lille puf til at se hinanden i øjnene. Man kommer lidt tættere på hinanden, når man vipper sammen,” siger Anne.
Administrerende direktør for HITSA Henrik Andersen ser en unik idé i FLOW bænken.
”Det er et spændende møbel, fordi det sociale er indbygget. Man sætter sig i FLOW med det formål at være sammen, og man kan slet ikke bruge den, uden at samværet opstår. Samtidig er den skulpturel og signalerer umiddelbart det legende element,” siger han.
FLOW er et møbel, hvor der er tænkt på både social og miljømæssig bæredygtighed. Materialevalget giver bænken en meget lang levetid i udendørs brug. FLOW er designet til adskillelse, så dele kan repareres separat og sorteres i fraktioner, når FLOW når enden af sin brugslevetid.
FLOW er af varmgalvaniseret, pulverlakeret stål med en siddeflade af mahognilister (FSC®-certificeret). Den kan leveres i alle RAL-farver.
Se den sociale bænk FLOW her.
Send en mail på
hitsa@hitsa.dk
Ring til os
Tlf: +45 7557 4155