Nyhed: LILY overdækning fra HITSA

Ny, rund overdækning: LILY skaber uformelle mødesteder

Sammen med MASU Planning har vi nu udviklet LILY, en ny overdækning, som med en elegant silhuet og et organisk udtryk skaber lette og fine rum under tag, også på byens små pladser.

LILY giver ly med et cirkulært tag, som er vinklet i forhold til den bærende søjle. Søjlen er placeret bagerst i overdækningen og giver dermed plads til ophold, uden at opholdet foregår omkring en stolpe.

Landskabsarkitekt Sune Oslev fortæller, at LILY oprindeligt blev skabt til et af MASU Plannings egne projekter.

”Ønsket var en overdækning, der kunne understøtte det uformelle ophold i by- og parkrum, skabe ly og intimitet, som under et træ. Traditionelle overdækninger kan være ret formaliserede med fire hjørner og et stort, firkantet tag, og til det her projekt havde vi brug for noget lettere, mindre og mere ydmygt. LILY har en skala, som gør, at den kan anvendes i selv ret små byrum,” siger han.

Den runde overdækning fås i to størrelser – Ø2000 mm og Ø3000 mm. Det er oplagt at arbejde med flere LILY overdækninger i grupper.

”LILY danner rum og animerer til ophold. Søjlens placering gør det muligt at anvende den bag en siddekant eller langs siden af et areal. Den er designet til ikke at stjæle plads, og for os gør det LILY til en meget fleksibel overdækning. Konstruktionen er optimeret til mest mulig robusthed med mindst muligt materiale,” fortæller Sune.

MASU Planning udarbejder projekter til hele Skandinavien, og derfor er LILY også udviklet i en nordisk udgave, hvor søjlen står tættere mod midten, så overdækningen holder til vintervejr og snelast.

Søjlens fire rør stråler ud under taget som årer i et kæmpe blad. Det giver overdækningen dens fine, organiske udtryk og også dens navn. LILY er inspireret af det engelske ord for åkande, water lily.

Send en mail på
kontakt@hitsa.dk

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Glemt dit kodeord?

|