LCA og EPD på cykelstativer kan nu fås fra HITSA

Bæredygtighed: Find LCA og EPD på byrumsinventar fra HITSA

Nu kan du snart se, hvor meget CO2 en bænk, skraldespand eller cykelpullert fra HITSA udleder. Vi vil gøre det lettere for vores kunder at beslutte ud fra data, når de arbejder med bæredygtighed i deres projekter. Derfor er HITSA gået i gang med at udarbejde LCA på standardprodukter og EPD på udvalgte produkter. Du kan hente dem her på hjemmesiden og i din foretrukne EPD-database, efterhånden som vi får dem færdig.

Den første LCA og EPD ligger allerede klar på HH20 cykelstativ. Andre populære standardprodukter følger snart efter. Vi laver LCA (life cycle assessment) og EPD (Environment Product Declaration) på alt fra bænke og cykelstativer til skraldespande og pullerter.

Bæredygtighedsansvarlig Josephine Husted Jespersen (tv) og ESG koordinator Eva Gudiksen (th) står for processen med at udarbejde LCA og EPD.

”Vores kunder efterspørger i stigende grad dokumentation om klima- og miljøbelastning,” fortæller Josephine, ”Det er et krav både fra den enkelte tegnestue og i de store udbud og rammeaftaler. Det er rigtigt positivt, at vores kunder ønsker mulighed for at vælge det produkt, som udleder mindst CO2 og belaster miljøet mindst.”

”Derudover giver LCA og EPD en god indsigt i, hvor vores produkter har den største belastning, og hvordan vi skal designe og udvikle for at reducere vores aftryk,” siger Josephine og tilføjer, at HITSA også efterspørger LCA’er og EPD’er fra vores leverandører.

Find CO2-udledning for bænk eller cykelstativ

Eva er som ESG koordinator den, der indhenter tallene for udledning fra materialer og processer og udarbejder LCA’er og EPD’er.

”LCA’erne indeholder CO2-udledning per produktvariant. Der bliver samlede oversigter, så man nemt kan sammenligne. EPD’erne er som tredjepartsverificerede miljødeklarationer mere omfattende. Vi udarbejder EPD’er for udvalgte produktvarianter, når der er behov for en udvidet og verificeret information,” siger Eva.

LCA-oversigt og EPD vil kunne hentes direkte fra de enkelte produktsider, og alle dokumenterne samles desuden på siden ”Certifikater og dokumentation”.

LCA og EPD på byrumsinventar og byrumsbelysning

LCA’er og eventuelt EPD vil blive udarbejdet løbende over de næste måneder med de mest populære produkter først. Processen gælder også for HITSA’s søsterselskab, belysningsproducenten Lampas.

Har du som kunde brug for en LCA eller EPD, som ikke er lavet endnu, er du velkommen til at kontakte vores Salgsteam og høre om mulighederne.

LCA for HITSA’s produkter dækker faserne A1, A2 og A3 (produktionsfasen). EPD dækker desuden A4 og A5 (konstruktionsfase), C1-C4 (bortskaffelse) og D (næste produktionssystem). HITSA har valgt EPD Hub som samarbejdspartner på verificeringen af EPD. Alle udregninger foretages ifølge ISO og EN standarder.

Send en mail på
hitsa@hitsa.dk

Ring til os
Tlf: +45 7557 4155

Glemt dit kodeord?

|